Ferieoplevelser

Klik ind på Visitvest.dk. Her finder du masser af inspiration til dit ophold i Søndervig, Ringkøbing, Skjern, Bork Havn, Hvide Sande, Vedersø Klit, Ringkøbing Fjord og Vestjylland.

Hold ferie i Europas lykkeligste område... En engelsk undersøgelse, der laves hvert andet år, har udnævnt området, til at have de "lykkeligste" indbyggere.


Fra SØNDERVIG CAMPING er der en 14 km lang cykelsti gennem klitlandskabet til Hvide Sande. På ruten passeres Nr. Lyngvig Fyr. Desuden er der cykelsti til Søndervig bycentrum og 9 km videre til Ringkøbing langs Ringkøbing Fjord. Du finder de forskellige ruter og rutebeskrivelser her: www.friluftskortet.dk


SØNDERVIG BYCENTRUM 600 m.
Gå afstanden til Søndervig er 10 min. Her findes et stort udvalg af forretninger og et stort butikscenter, restauranter, cafeer m.m. Desuden en række aktiviteter bl.a. minigolf, cykeludlejning, vandland, bowling og lysestøberi.

Søndervig har sin egen side på Internettet (klik her).

 

 

 


KRONING INTERNATIONAL ANTIKVARBOGHANDEL (klik her) 50 m.
Antikvariatet er på 450 m² og har et stort udvalg på over 150.000 bøger. Mindst 75.000 af bøgerne er danske. Der også et stort udvalg i tysk, engelsk, norsk, svensk og fransk litteratur.

Der findes bøger inden for alle genrer, f.eks.:

Skønlitteratur ·Billigbøger ·Krimier ·Historie ·Religion · Egnshistorie ·Billedværker · Kogebøger · Faglitteratur · Lyrik · Børnebøger · Skolebøger og meget, meget mere.


FISKERI (klik her).  
Der er gode muligheder for lystfiskeri. Der kan fiskes fra stranden, i fjorden, fra molerne i Hvide Sande og Put and Take søer. Fra Hvide Sande er der i perioden 1. april til 1. september daglige fisketure på Nordsøen.

SØNDERVIG Put & Take Sø
er på 7.000 m², og ligger ca. 1 km syd for Søndervig Camping i et smukt naturområde mellem hav og fjord.


HVIDE SANDE VANDSKIBANE (klik her) 12 km

I virkeligheden er det meget enkelt.

I stedet for at la' dig trække bag en båd, bli'r du trukket rundt af et kabel spændt ud mellem 5 master. Det kræver hverken fysik eller smidighed som en elitegymnast, men er lige til at gå til. Og i takt med at du bli'r bedre og mere rutineret, er der masser af nye udfrodringer der ligger og venter.

Kig ud til Hvide Sande, og oplev vandski og wakeboarding på den fede måde.


SØNDERVIG BADELAND 900 m  
med bl.a.: Motionssvømmebassin. Stort bassin til sjov og leg. 50 m vandrutschebane. Børnerutschebane. Grotte med vandfald. Sauna. Tyrkisk bad. Spa-pool. Badebar. Børnepool. Solarier.

SØNDERVIG BEACH BOWL (klik her) 900 m.
Beach Bowl er fyldt med spændende aktiviteter for børn og voksne - ude og inde. Her findes bl.a. 12 bowlingbaner, 6 poolborde og Jyllands største udvalg af de nyeste underholdningsmaskiner og gevinstgivende automater. Midnight Power Bowling fra kl. 23.00 er bowling med musik, fest og farver for alle aldre. Som noget nyt kan man følge alle store sportsbegivenheder, shows m.m. på den nye 160" storskærm. Besøg også den hyggelige pub. Det anbefales at bestille tid til bowling og tennis.

sandskulpturfestival i Søndervig (klik her) 1 km

Internationale Sandskulpturfestival 2010

I første halvdel af juni måned vil 27 af verdens mest kreative sandskulptører samles i Søndervig for sammen at skabe nogle af de mest opsigtsvækkende kunstværker verden har set.

Efter 2 ugers præparering går startskuddet til 10 dages omskabelse af 3.000 ton sand til en æstetisk nydelse i form af en hel række opsigtsvækkende skulpturer.

Under temaet "Egyptens mysterier", set igennem et kalajdoskob af nutidens moderne energifremstilling, vil der blive opført en 100 meter lang skulpturvæg i 7 meters højde.

Yderligere vil en 30 meter skulpturvæg i 7 meters højde omgrænse festivalområdet, der også vil præsentere 8 individuelle skulpturer i op til 4 meters højde.

Det er Danmarks største sandskulpturfestival, der i sommeren 2009 blev besøgt af 75.000 gæster.

Åben fra den 9. juni til den 1. september
Alle ugens dage fra 10.00 til 19.00.

Fra den 1. september til den 25. oktober
Alle ugens dage fra 10.00 til 17.00

 


SØNDERVIG - RINGKØBING ADVENTURE GOLF (klik her), 6 KM

Oplev Danmarks flotteste Adventure Golf anlæg. Adventure Golf spilles med en putter, og hullerne er udformet som rigtige golfhuller med vand og bunkers. I idylliske omgivelser har vi etableret en mere end 2000 m2 stor bane med tusindvis af blomster, store sten, vandfald og ikke mindst udfordrende og meget seværdige golfhuller. En unik bane, som henvender sig til alle!

13.500 m2 flot og hyggelig oplevelsespark med aktiviteter som Adventure Golf, Fodboldgolf, Håndboldgolf, Bowls, Putt Curl, Legehave, Café og HUNT N' FUN.

En perfekt mulighed for at have et fantastisk socialt samvær, mens der konkurreres i helt nye spændende og udfordrende aktiviteter.

 

HOLMSLAND KLIT GOLF (klik her) 4 km.
Holmsland Klit Golfbane består af 27 huller, en par-3 bane, driving range, indspilsgreen, øvebunker samt puttinggreen. Banen er anlagt med spændende og interessante huller, hvor sværhedsgraden vil tiltale både den mindre erfarne og den mere øvede spiller. Hertil kommer den friske vestenvind, som er en yderligere udfordring.

I nær kontakt med baneanlægget, er der opført et klubhus, der rummer café/restaurant, shop samt velindrettede omklædnings- og badefaciliteter.

Fra restaurant og terrasse er der en enestående udsigt over hele baneanlægget, som er smukt indpasset i det særprægede vestjyske landskab, med dets mange muligheder for aktiv rekreation.


RINGKØBING 10 km.
Attraktivt købstadsmiljø. Ringkøbing kan spores tilbage til 1200-tallet og fik købstadsrettigheder i 1443. En by med atmosfære og respekt for det oprindelige.

Ringkøbing har sin egen hjemmeside (klik her)

 


HVIDE SANDE 13 km.
Fiskerihavnen i Hvide Sande er et fascinerende møde med et spændende erhverv. Havnen er en af de førende i Danmark med livlig aktivitet. I Hvide Sande finder du også Fiskeriets Hus, som er et spændende fiskerimuseum med akvarium.

Læs mere om Hvide Sande (klik her).

 


FISKERIETS HUS / VESTKYST AKVARIET (klik her) 13 km.
Gå med under vandoverfladen og oplev de spændende fisk fra hav og fjord. Knurhanerne, der ”flyver” rundt i vandet. Skt. Petersfisken, der spiser sild, som er større end den selv. Hummerne, der graver store huller. Helten, Ringkøbing Fjords nationalfisk.

Specielt for børn. Stort klappebassin med forskellige fisk og krabber.

Museet viser Hvide Sandes historie igennem tiderne og afvandingsslusens indvirkning på  miljøet i Ringkøbing Fjord.

Fiskens vej fra hav til bord.

Redningsvæsenet i Hvide Sandes tragiske historie om forliset i 1951, og hvad man gør i vore dage for at undgå sejl- og badeulykker.

Det sidste originale eksemplar af et havskib er udstillet i kælderen, en bådtype som blev brugt til at fiske med fra åben strand langs hele Holmsland klit. En kopi af havskibet - ”Thomas af Sdr. Lyngvig” - kan fra november til maj ses i husets udendørs udstilling, resten af året ligger den på sin plads i Tyskerhavnen.

Fiskeriets Hus er beliggende ved afvandingsslusen midt i Hvide Sande.

Der er gode adgangsforhold for handicappede.


ABELINES GÅRD (klik her) 20 km.
Besøg den gamle strandfogedgård, og oplev hvordan strandfogeden boede og levede. Abelines Gård blev bygget i perioden 1854-1871, og der er tale om en firlænget gård i  typisk vestjysk byggestil. I laden vises skiftende udstillinger om livet på gården og på egnen. Bagefter kan du nyde en kop kaffe med kringle i den hyggelige kaffestue.

LEGOLAND® (klik her)
ligger kun halvanden times kørsel fra Søndervig Camping. Søndervig Camping er derfor et godt udgangspunkt for en familietur til den verdenskendte familieattraktion, der er opbygget af mere end 50 millioner LEGO® klodser. Der er mere end 50 spændende aktiviteter, der byder på masser af sjov, leg og kreativitet for hele familien. LEGOLAND® er opdelt i temaområder, der byder på masser af sjov og underholdning for forskellige aldersgruppe. LEGOLAND - her fortsætter LEGO legen!

LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. ©2002 LEGO Gruppen.

GIVSKUD ZOO (klik her).
Tæt ved Legoland finder du også Givskud Zoo – eller Løveparken som det tidligere hed -, der er en kombination af en traditionel zoologisk have og en safaripark med store åbne anlæg. Området omfatter 60 ha., og der findes mere end 1.000 dyr fra hele verden. Der er mulighed for at køre en 3,5 km lang strækning, hvor man kan opleve mange af parkens vilde dyr på nært hold. Turen kan enten køres i egen bil eller med parkens safaribus. Besøg også legelandet, Bondegården og klappedyrene, og kør en tur med safaritoget. Oplev også gorillaanlægget, der dækker et samlet areal på mere end 20.000 m2, og heraf ca. 12.000 m2 er tilgængelig for gorillaerne.

Nu kan I også opleve ulvene løbe på engen, snige sig rundt i skoven og holde et vågent øje med elgene og bisonokserne fra ulveklippen. Se også den omfattende udstilling om ulve i pelsjægernes hytte.